WeBible

1 - Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.

2 - Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

3 - tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;

4 - de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

5 - den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

6 - de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.

7 - HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.

8 - Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

9 - thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

10 - Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!

11 - Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

12 - Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven.

13 - Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.

14 - Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«

15 - — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

16 - thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

17 - Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

18 - de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

19 - Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.

20 - Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;

21 - oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

22 - Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?

23 - Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

24 - Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,

25 - men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,

26 - derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,

27 - naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.

28 - Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,

29 - fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;

30 - mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.

31 - Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;

32 - thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;

33 - men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.